Wednesday, March 2, 2011

Køkken og slut

Nu er vores køkken færdigt og vi er glade.
Hvis du vil se flere billeder så klik her:

Hannes hjemmeside

Det bliver også der du i fremtiden kan følge mig.
Tak fordi du fulgte mig her på bloggen, som nu får en pause.

Sunday, January 9, 2011

Nyt år

Ikke noget køkkenfoto i denne omgang. I stedet skal I se min fødselsdagslagkage, som Tine bagte til mig. Vi fejrede min fødselsdag lidt forsinket i går hos Tine og familie i Hvidovre.

Ang. køkkenet, så virker det nu. Der mangler bare de sidste detaljer, fx lamper og så lige nyt tapet og en gang maling. Men vi er lidt trætte lige nu, så vi tager altså en pause og samler kræfter. Men så skal vi nok også nå det hele...

Friday, December 24, 2010

Merry Christmas

Saturday, December 11, 2010

Køkken 11

Puha. I dag har det ikke været sjovt at lave køkken. Alt har drillet. Så nu holder vi fyraften.

Siden sidst er vores meget omtalte grønne fliser sat op - og Otto fik lige lov at lege murer til ære for fotografen. Det er blevet rigtig flot - bare vent til I ser det.

I dag er ovnen så sat rigtig på plads og skufferne virker.

Det største problem eller den største udfordring er fortsat bordpladen. Den skal gøres fast, og det volder problemer - ikke bare for Otto, men også for køkkenbordspladeproducenten. Vi får se, hvad der sker.

Ellers er de sidste par dage gået med at fjerne støv. Mureren skar fliser over i vores bryggers - der blev ikke afdækket noget, og alle døre stod åbne, mens han brugte vinkelsliberen. Vi kan stadig mærke støvet, selvom vi har været flittige med støvsuger og vand og sæbe.

Heldigvis kommer Rikke Rengøring et par gange inden jul, og jeg tror, hun skal have overarbejde.

Slut for denne gang. Nu vil jeg meget snart tage både ovn og kogeplade i brug for første gang.

Sunday, December 5, 2010

Køkken 10

Godt køkkennyt: Den nye bordplade passer. Den er lagt løst på og skal så 'bare' skrues fast.
Så nu ligner huset et bombekrater igen med skuffer og andre mærkelige ting over det hele.
Men pyt, nu går det fremad og det tegner godt.

Foto må lige vente.

Sunday, November 28, 2010

køkken 9

Endnu en weekend og et skridt videre med køkkenet. Otto har sat håndtag på skuffer og skabe, der er hylder i skabene og køleskabet er klar - skal bare gøres rent.

Fliserne driller. Vi er jo faldet for nogle grønne marmorfliser, men de er ikke så ligetil at få fat i. Nu prøver vi en forhandler i Jystrup på tirsdag, og hvis han heller ikke har dem, må vi nok finde nogle andre.

Det bliver altså flot. Vi er helt sikre på, vi har valgt rigtigt.

Sunday, November 21, 2010

køkken 8

Så er der gået endnu en uge, og den har været lidt travl. Men noget er da sket i vores køkkenprojekt: Elektrikeren har sat emhætte op, ovnen er næsten på plads, køleskabet ligeså, og opvaskeren.

I dag har Otto taget sin helt nye boremaskine i brug, en Hitachi DV18DCL2
- og den er rigtig god:-)

Alle skabslåger er sat i, så nu kan vi rigtig forestille os, hvor flot det bliver.

I morgen skal vi se på fliser
og på besøg i køkkenbutikken for at se på lamper mm.

Saturday, November 13, 2010

Køkken 7

Det blev en lang lørdag. Otto og tømreren har knoklet i næsten 11 timer, men nu står alle skabene der også.

Bordpladen har vi fået lov at låne, indtil den rigtige kommer om 3 uger.

Indtil da er der et hav af detaljer, som Otto kan hygge sig med, når han er i finish-humør!

Nu få køkkenprojektet en pause igen, for i morgen skal vi til Lisas barnedåb i Benløse Kirke.

Tuesday, November 9, 2010

Køkken 6


Vores køkkenprojekt står stille. Den fine bordplade med vask er 3 cm for kort!!! Det er altså lidt surt. Huset står på den anden ende, der er køkkenelementer og -dimser over det hele, og så nævner jeg slet ikke noget om støv.

Men loftet er sat op - det blev det i søndags. Og hold da op. Det er rigtig flot.

Saturday, November 6, 2010

Køkken 5

Det er lørdag, klokken er 13.20 og for mig at se, er der kaos i køkkenet!

Torsdag aften lykkedes det at rive hele køkkenet ned, og fredag morgen kom gulvsliberen og gik i gang med slibemaskinen. Om eftermiddagen var gulvet som nyt, hold da op, det skal I se:-)

Og nu er håndværkerne så i gang med at lave sokkel. De er stødt ind i lidt uforudsete problemer, men tilsyneladende kan de løses. Der mangler en endegavl, som Kvik kommer med senere i dag, og så er opvaskemaskinen højere, end vi huskede. Heldigvis er der råd for det. Sokkelen skulle laves på en anden måde. Dejligt med erfarne folk:-)


Thursday, November 4, 2010

Køkken 4

Så er vi i gang. Otto arbejder på højtryk med at rive køkkenskabene ned, så gulvmanden kan komme til fredag morgen.

Vi har sagt farvel til vores gamle komfur, som har tjent os trofast i sådan cirka 23 år.

Og opvaskeren er væk, så nu skal der vaskes op pr håndkraft. Men hvad betyder det, når vandhanen i bryggerset er blevet repareret. Tænk, nu kan jeg både åbne og lukke vandhanen uden at skulle bruge vold.

Wednesday, October 20, 2010

Køkken 3

Så blev køkkendrømmen lige forlænget.
Gulvmanden har lige aflyst fredagens aftale. ØV.
Så nu må det gode gamle køkken holde os ud 14 dage endnu.
Lidt surt så tæt på:-(

Tuesday, October 19, 2010

Køkken 2

Allerhøjest oppe, helt inde i hjørnet i vores berømte køkken gemte disse to meget gamle øl sig. Jeg tror ikke, de smager godt mere og ved ikke rigtig, hvad jeg skal gøre ved dem.

Den ene er en stor flaske Tuborg købt på en ferie for mange år siden. Den anden er en Nykøbing Pilsner hældt på en flaske, der skulle have rummet Rød Ålborg.

Og nu er det meget tæt på, at køkkenet ryger. Torsdag går Otto i gang med den store hammer... Fredag morgen kommer gulvmanden og lørdag kommer tømreren. Spændende og dejligt.

Synes lige, I også skal have lov at nyde synet af vores fantastiske 70'er-vask og -vandhane med elastik!

Sunday, October 10, 2010

Køkken 1


Så kom det nye køkken, og nu står det ude i vores garage, hvor der absolut ikke kan proppes mere ind!

Inden vi for alvor går i gang, skal en gulvmand vurdere vores gamle parketgulv, om det kan slibes ned og blive pænt igen, eller vi skal lægge nyt på.

Vi har også købt flyttekasser til at pakke alle køkkensagerne ned i
- såe... :-)


Wednesday, August 25, 2010

Ferie, løb og efterkommerfest

En stor flok af Else og Lunds efterkommere deltog i Samsø Marathon lørdag den 21. august. Vi løb ikke maraton-distancen, men noget der lignede! Tine, Hanne, Jeanette, Michelle, Lotte, Melissa, Brian og Kaare løb 4,2. Allan løb 10 km, så tilsammen bliver det over 42 km. Og det var en dejlig oplevelse - ikke mindst fordi efterkommerne er så seje. Allan vandt sin række, veteran herre, Lotte blev samlet nr. 3, og Melissa vandt sin række, piger 10-15 år - og alle vi andre vandt over sofaen.

Løbet var en del af vores traditionsrige efterkommerfest - nr. 10 i år - og en del af Ottos og min ferie. Hvis I vil se alle billederne - der er mange, så er I advaret så klik her: ferie 2010 eller kig under album

Saturday, August 14, 2010

Pause...


Indrømmet. Jeg er ikke så flittig på bloggen mere. Så nu holder jeg lige en pause og finder ud af hvad der skal ske med mit blog-liv.

Jeg har ikke et billede med pausefisk, det nærmeste jeg kunne komme var denne hejre - tror jeg nok det er - skudt i Zoo.

Wednesday, July 7, 2010

Jeppe 1 år

Torsdag den 8. juli er det et år siden, Jeppe kom til verden.
Han er en dejlig dreng, aktiv og fuld af sjov og ballade.
Vi fejrede Jeppe i søndags,
for lige nu er han på ferie i Sverige.
Tillykke Jeppe.

Sunday, June 27, 2010

Storvask...


Lotte har været på provinsweekend, hvilket bl.a. indebar storvask af havemøbler, gyngestativ og legetøj. Så nu er vi klar til sommerhygge uden spindelvæv, fugleklatter og støv.

I provinsweekenden indgik desuden friske jordbær og kartofler fra Teestrup, is fra Bornholm, løbeture i skoven, bytur i Haslev med spillemandsunderholdning og sultne lam, der fik mælk fra sutteflaske - ikke at forglemme masser af sol, fodbold på tv og hygge.

Tuesday, June 22, 2010

Besøg fra Mexico

Så fik vi igen besøg fra Mexico. Denne gang var det Alina, som kom til DK sammen med 5 venner.

Mexicanerne skulle først være kommet den 26. juni, men togene i Europa ville det anderledes. Derfor blev der i al hast arrangeret en lille komsammen i Tine og Allans have. Vi hyggede og snakkede både dansk, spansk, engelsk og en god blanding af det hele tilsat lidt fingersprog.

På billedet stående Lotte, Tine med Tilde, Alina foran Palle, Thea og Otto. Siddende Allan med Jeppe, Hanne, Lone og Asbjørn allerforrest.

Friday, June 18, 2010

Cykeltur på Køge Ås

Sneglen vidste åbenbart ikke, hvor den ville hen. Men det vidste vi. For vi ville nemlig udforske Køge Ås fra vores cykler.

I onsdags kørte vi derfor med toget til Køge, hvor den godt 20 km lange strækning langs eller på åsen starter. Cyklerne var med - læsset med kaffe, brød og vand.

Og det blev en dejlig cykeltur med sol og vindstille. Vi kørte i skov, i bakker, i mudder, på asfalt, i sol og skygge og gjorde flere stop undervejs for at nyde de dejlige omgivelser.

Jeg fik afprøvet min nye cykel, som i dagens anledning var blevet udstyret med en computer. Så i alt blev cykelturen på 47 km, - heldigvis i turisttempo og med pandekager undervejs.



Sunday, June 13, 2010

Sommertur

Det er godt nok en gammel nyhed. Den er til gengæld god. Den er nemlig fra søndag den 6. juni, hvor solen skinnede fra en skyfri himmel. Og lige netop den dag valgte Haslev Postens personale og familier at tage på udflugt til Tystrup Sø. Vi hyggede os gevaldigt og især ungerne nød både sand og vand. Der er flere billeder her

Sunday, May 30, 2010

Triatlon

I går, lørdag, var jeg med i Haslev Svømmeklubs minitriatlon.
Sammen med Elly gennemførte jeg strabadserne,
som jeg startede med en svømmetur på 400 meter.

Elly klarede de 18 km på cykel i fin stil.
Der stod en strid blæst ude på ruten.

Trien sluttede med en løbetur på 4,2 km - og på det øverste billede
er jeg nået vendepunktet (halvvejen).

Her er jeg meget tæt på mål.
Der var både håndtryk og medaljer i mål



Sådan. En dejlig oplevelse for os begge to. Elly var med for første gang. Jeg har prøvet det før og nød rigtig meget at være med igen.

Monday, May 17, 2010

Island

Sammen med Lotte, Tine, Asbjørn og Tilde har jeg tilbragt 4 spændende dage på Island. Den meget berømte og omtalte askesky blæste den - for os - rigtige vej, så vi lettede planmæssigt fra Kbh. onsdag den 12. maj og landede igen søndag den 16. maj, kun 3 timer forsinket.

Det blev 4 travle dage. Vi lejede bil, så vi kunne komme lidt omkring, og første dag tog vi den lange tur ud til den store geiser og Gulfoss-vandfaldene. Spændende, spændende og så flot. Vejret var med os, så vi (nok mest de voksne) kunne nyde alle de flotte panoramaer.
















Andendagen tilbragte vi i Reikjavik, hvor Tilde og Asbjørn vakte opsigt med vikingeudstyr.

Lørdag startede vi Skodaen og kørte til Den Blå Lagune, og hold da op... Midt ude i den sorte lavamark ligger det blå og varme vand. Vi holdt ud i 4 timer og var så heldige, at solen skinnede fra en klar blå himmel. Og solcremen var udsolgt, så vi blev lidt røde på vores blege vikingehud.





Sidste dag kørte vi lidt rundt for at finde den halve vulkan ved Grindavik på sydkysten. Det lykkedes ikke helt at finde vulkanen, som man i øvrigt ikke må gå på mere. I stedet fandt vi en god legeplads, så Asbjørn og Tilde kunne brænde lidt krudt af, inden vi skulle hjem.

En super dejlig ferie. Island kan anbefales. Her er højt til himlen, frisk luft og venlige mennesker. Vi sagde allesammen på gensyn til Island - og ja, vi så skam askeskyen fra flyet.

Sunday, May 9, 2010

Forårsstemning i Zoo

I søndags, den 2. maj var hele familien i Zoo for at fejre vores koral-bryllup. Isbjørnen rakte godt nok tunge ad os, men vejret var med os, solen skinnede, - en rigtig dejlig forårsdag.

Ellers går jeg lige nu og bider negle: Kan jeg og mine to døtre og to ældste børnebørn komme til Island på onsdag? Kryds fingre...